Brugertest

Formålet med at udføre brugertest

Formålet med en brugertest er at evaluere et produkt eller en tjeneste ved at observere, hvordan rigtige brugere interagerer med det. Testen har til hensigt at:

• Identificere brugervenlighedsproblemer og potentielle fejl, som udviklere måske overser.
• Forstå brugernes behov, adfærd og forventninger for at forbedre brugeroplevelsen.
• Validere designbeslutninger og sikre, at produktet opfylder sine mål og leverer værdi til brugerne.
• Målet er at optimere produktets funktionalitet, effektivitet og brugertilfredshed.

Hvornår udføres test

• Tidligt i designfasen (formativ test) for at forstå brugernes behov og identificere potentielle problemer, før produktet er fuldt udviklet.
• Under udviklingen for løbende at teste prototyper og sikre, at designet møder brugernes forventninger.
• Efter lancering (summativ test) for at evaluere produktets succes, identificere forbedringsområder og opdatere fremtidige versioner baseret på feedback.

Hvordan udføres test

I første omgang skal man finde ud af om der er tale om man vil udføre en kvalitativ test eller en kvantitativ test. Dernæst hvordan testen skal udføres.

Forskel på kvantitative og kvalitative brugertest

• Kvalitative brugertests fokuserer på dybdegående indsigter i brugernes adfærd, holdninger og oplevelser. Her observerer man få brugere, interviewer dem, og analyserer deres feedback for at forstå, hvorfor de handler på en bestemt måde, og hvilke udfordringer de oplever.
• Kvantitative brugertests indsamler målbare og statistiske data fra et større antal brugere. Formålet er at identificere mønstre, tendenser og frekvenser i brugeradfærd. Denne type test er ideel til at vurdere effektivitet, tilfredshed eller succesrate for specifikke opgaver.

Kort sagt: kvalitativ = hvorfor og hvordan; kvantitativ = hvor mange og hvor ofte.

Antal testpersoner

Det optimale antal testere i en brugertest afhænger af testens formål, men man siger at følgende som regel gælder:

• 5 testpersoner er ofte tilstrækkeligt til at identificere de fleste brugervenlighedsproblemer. Ifølge Jakob Nielsen vil 5 brugere opdage omkring 85% af problemerne.

• For mere omfattende eller kvantitative tests kan man anvende flere deltagere, typisk mellem 20-30 personer, for at sikre statistisk validitet og afdække mønstre i brugeradfærd.

Brugeroplevelsen (UX)

UX er en central del af en brugertest, da den handler om, hvordan brugerne oplever og interagerer med et produkt. I en brugertest fokuserer man på at måle og forstå forskellige aspekter af brugeroplevelsen, såsom:

• Effektivitet: Hvor nemt og hurtigt kan brugerne udføre de ønskede opgaver? En god brugeroplevelse sikrer, at brugerne kan nå deres mål med minimal indsats.
• Tilfredshed: Hvordan føler brugerne sig efter interaktionen? En positiv brugeroplevelse efterlader brugerne tilfredse og motiverede til at bruge produktet igen.
• Brugervenlighed: Er produktet intuitivt og let at forstå? En god UX betyder, at brugerne ikke behøver meget læring for at kunne anvende det.

Design thinking

Design thinking sikrer, at brugernes behov hele tiden er i centrum gennem hele brugertestprocessen.

Design thinking anvendes i hele processen omkring brugertests, især i de tidlige faser af produktudviklingen. De primære stadier, hvor design thinking spiller en rolle, er:

1. Empathize (forstå brugerne): Indsamle indsigt om brugernes behov og problemer gennem observation, interviews eller kvalitative brugertests for at få dyb forståelse af brugernes perspektiv.
2. Define (definer problemet): På baggrund af den indsamlede brugerindsigt, definere kerneproblemerne og designudfordringerne, som brugertesten skal løse.
3. Ideate (generere idéer): Bruge resultater fra tidligere brugertests til at brainstorme og udvikle kreative løsninger og forbedringer baseret på brugernes behov.
4. Prototype (skab prototyper): Udvikle prototyper af produktet, som senere testes med brugere. Design thinking hjælper med at fokusere på brugervenlighed og brugernes oplevelse i denne fase.
5. Test: I selve testfasen anvendes principper fra design thinking til at udføre brugertests, hvor prototyper evalueres med rigtige brugere, så man kan justere og optimere designet baseret på deres feedback.

Typer af brugertest

Valget af hvilken slags test man vil anvende i en brugertest afhænger af formålet med testen og hvad det er man ønsker at opnå. Man skelner mellem følgende typer af test:

• Cardsorting / Tree test :Testpersonerne skal sortere kort i de grupper, som føles rigtigt for dem. Ved cardsorting ser man på hvilke idéer testpersonerne har i.f.t. organisering og kategorisering af indhold hvor Tree test ser på evaluering af navigationsstrukturen.
• Thinkaloud: Testpersonerne udfører opgaver på en hjemmeside, en app eller en fysisk prototype, mens de tænker højt om deres handlinger og oplevelser.
• Remote testning: Testpersonerne deltager online fra forskellige steder. Testen kan udføres via skærmdeling eller ved at sende opgaver til testpersonerne, som de udfører på deres egne enheder.
• Desirability Studying: Testpersoner præsenteres for forskellige designretninger (f.eks. prototyper, skærmbilleder eller koncepter). De tænker højt om deres oplevelser og følelser, mens de udfører opgaver eller betragter designet.

Fordele og ulemper ved de forskellige brugertest

Cardsorting & Tree Test

Cardsorting/Treetest er en værdifuld metode, da den hjælper med at forstå brugernes tankeprocesser og skaber en mere brugervenlig informationsarkitektur. Denne type af test bruges til at afdække, hvordan folk forstår og kategoriserer information. Ved anvendelse af denne type brugertest skelner man mellem om der er tale om en åben eller lukket cardsorting:

Ved en åben cardsort opfinder deltagerne deres egne kategorinavne, mens en lukket cardsort bruger foruddefinerede kategorier.

Thinkaloud test & Remote test

En think-aloud test er en metode, hvor testdeltagerne verbalt beskriver deres tanker, mens de udfører en opgave. Dette giver indsigt i deres beslutningsproces, forståelse og eventuelle udfordringer. Den der udfører testen må ikke hjælpe eller gribe ind, selvom testpersonen spørger.

En remote test er en brugertest, der udføres på afstand, ofte via internettet. Testdeltagerne kan være hjemme eller et andet sted, og testlederen observerer og interagerer med dem via videoopkald eller skærmdelingssoftware.

Desirability test

Denne form for test anvendes til at evaluere det æstetiske og følelsesmæssige et design/koncept indeholder, altså hvad er det testpersonen foretrækker

Testplan

En testplan sikrer en struktureret og velovervejet tilgang til brugertests, så alle involverede parter er klar over processen og forventningerne. En testplan er et overordnet dokument, der beskriver, hvordan en brugertest skal gennemføres. Det fungerer som en detaljeret køreplan for testforløbet og sikrer, at alle involverede forstår testens mål, omfang og metode. En testplan indeholder typisk:

• Evaluering og rapportering: Beskriver, hvordan resultaterne vil blive analyseret og præsenteret.

• Formål og mål: Beskrivelse af, hvad testen skal opnå, og hvilke spørgsmål den skal besvare, f.eks. at teste brugervenligheden af en specifik funktion.

• Testomfang: Definerer hvilke dele af produktet eller systemet der skal testes, og hvad der ikke er inkluderet.

• Deltagerprofil: Angiver målgruppen for testen, herunder kriterier for udvælgelse af testpersoner (f.eks. alder, erfaring, eller demografi).

• Metode og scenarier: Detaljerer, hvordan testen vil blive gennemført, hvilke opgaver eller scenarier deltagerne vil arbejde med, samt hvilke typer data der vil blive indsamlet (f.eks. observation, spørgeskema).

• Tidsplan og ressourcer: Fastlægger tidsrammen for testen, hvem der skal udføre den, og hvilke værktøjer eller faciliteter der skal bruges.

Testscript

Et testscript er en struktureret vejledning, der bruges under en brugertest for at sikre, at testen udføres konsistent og målrettet. Testscriptet hjælper testlederen med at holde fokus og sikrer, at alle testpersoner gennemgår de samme opgaver, så resultaterne bliver sammenlignelige. Et testscript indeholder typisk:

• Introduktion og instruktioner: En kort præsentation af formålet med testen, og hvad brugeren kan forvente. Dette hjælper med at sætte scenen og reducere testpersonens nervøsitet.

• Scenarier og opgaver: Specifikke opgaver eller scenarier, som brugeren skal gennemføre under testen. Disse er designet til at teste bestemte funktioner eller aspekter af produktet.

• Spørgsmål: Kvalitative spørgsmål, der kan stilles under eller efter opgaverne for at indhente brugerens oplevelse, tanker og meninger.

• Afslutning: Et afsluttende afsnit, hvor man takker deltageren, og eventuelt beder om yderligere feedback.

Forskellen på en testplan og et testscript

En testplan er et overordnet dokument, der beskriver, hvordan en brugertest skal gennemføres, hvor testscript er en vejledning der anvendes under selve testen.

Planlægningsdokument til brug for testplan/testscript:

GRUPPEØVELSE – Testscript – thinkaloud

Roller:

• Lucas tager imod testperson
• Mathilde filmer
• Sofie laver introduktion/briefing
• Emma og Anja er observatører

Notater til observationer:

Spørgsmål stilles

Testperson leder efter Århus – fandt det hurtigt ved hjælp af kortet.

Testperson leder efter Hvide Sande – Fandt det hurtigt ved hjælp af kortet.

Testperson er i tvivl om hvor hun skal finde Elev – Elevløn pr. time. – hvilken overenskomst man skal finde. Fandt det. Men ikke timelønnen.

Overordnet sagde testperson, at hjemmesiden er simpel, måske lige til – og fandt da frem til – man skal vide hvad man leder efter. Kortet var godt, nemt og overskueligt. Det var ikke nemt at finde frem til elevlønnen (skulle være specificeret ud i pr. måned og ikke pr. uge).