
Brochuren skal handle om UCL og multimedieuddannelsen. Folderens layout er forudbestemt i.f.t. antal sider og størrelse på siderne.
Der er ligeledes en designmanual som skal følges i.f.t. logo, typografi, farver, grafiske elementer og billedstil.
Designmanual for UCL findes her:
Der henvises til tekst fra UCL’s hjemmeside: https://www.ucl.dk/uddannelser/multimediedesigner#multimediedesigner
Min største udfordring var at den installerede Adobe InDesign var på dansk og ikke engelsk, så det var svært at følge med i tutorials og i.f.t. opstart af brochuren. Selvom jeg havde indstillet de sproglige præferencer til engelsk kunne jeg ikke få programmet installeret på engelsk, men det hjalp underviseren mig med inden vi selv skulle i gang med at udforske programmet.
På selve dagen for workshoppen nåede jeg ikke så meget, da jeg brugte det meste af tiden på at finde ud af hvordan jeg skulle navigere rundt i programmet, så nåede kun at oprette siderne og lege lidt med farver.
Jeg har efterfølgende udarbejdet en papirskitse, oversigt over de ting jeg vil bruge fra designmanualen samt hovedpunkterne i.f.t. indholdet i brochuren:

Refleksion
Det er et svært program at navigere rundt i, men ligesom alt andet, øvelse gør mester og desto mere man leger med programmet desto bedre bliver man til at navigere rundt i det.
Efter projekt 1 fik jeg mere mod på at gribe opgaven an i.f.t. at udarbejde brochuren, da jeg i.f.m. projektet opnåede et rimeligt kendskab til InDesign, da vi skulle udarbejde en klientrapport i programmet.
Jeg har efterfølgende valgt at printe brochuren og samle den for at se om der var småjusteringer der skulle foretages. Jeg kunne konkludere følgende der skulle rettes:
- Side 1-2 var for korte i.f.t. resten af siderne.
- Nogle steder skal baggrundsfarven justeres så det er på linje med resten af siden.
- Tekstbokse under “Ansøgning” og “Optagelse” var for brede og det samme gør sig gældende for tekstboksene under “Hvad vi forventer af dig”.
- Elementboksen med billede af adresse/lokation bør også justeres ind, så den ikke ses når brochuren er lukket.
- Det vil klæ’ brochuren at få indeks-tekster langs kanterne så man bare kan slå op på den side man vil læse noget om, f.eks. økonomi.
- Tekstboks under “Hvad du kan forvente” skal justeres så den passer med tekstboksen på modsatte side.
- Overskrifter i tekstboksen “Økonomi” skal have afstand til tekstboksrammen.
- Tekstboksen under “Studieudgifter” skal opdeles i 2 bokse, så de kommer på linje med boksene på modsatte side.
- Dertil flere steder hvor orddeling ikke var korrekt.
- Små justeringer af tekststørrelser og indrykning.
Printet version af brochuren
Desværre kan min printer ikke printe helt ud til kanten af papiret og derfor er der en hvid kant på forsiden og 1. inderside af brochuren, ligesom printeren ikke kan printe dobbeltsidet.