Menu Luk

Video Essentials

Processen for videoproduktion er: Præ-produktion -> Produktion -> Postproduktion -> Levering

Der er flere ting man skal tage højde for i forbindelse med planlægning af en videoproduktion:

Planlægning og forberedelse: Storyboarding, manuskriptskrivning og valg af udstyr.

Optageteknikker: Hvordan man bruger kameraer, lys, og lydudstyr for at få den bedste kvalitet.

Redigering: Introduktion til videoredigeringssoftware og teknikker som klipning, farvekorrektion og tilføjelse af effekter.

Eksport og distribution: Hvordan man gør videoen klar til forskellige platforme som YouTube, sociale medier eller professionelle præsentationer.

Man kan arbejde med forskellige former for prototyper indenfor videoproduktion:

  • Storyboard: En visuel skitse af, hvordan videoen skal se ud scene for scene, som bruges til at planlægge kameravinkler, bevægelser og overgange.
  • Animatic Prototyping: Storyboards med simple animationer og tidsindstillinger.
  • Low-Fidelity Video Prototyping: En optagelse med f.eks. smartphone, som bruges til at teste idéer

Der er to ting man skal være opmærksom på i.f.t. implementering og brugeroplevelsen:

  • Experiential Prototyping fokuserer på slutbrugerens følelse og oplevelse. Dette handler om at simulere den oplevelse, som brugeren vil få, når de ser eller interagerer med en video f.eks. VR.
  • Tactical Prototyping er mere fokuseret på de praktiske og tekniske detaljer i produktionen f.eks. at teste funktionaliteten og de tekniske aspekter af produktionen. Det bruges til at vurdere, om værktøjer, teknikker og produktionsmetoder fungerer som forventet.

Andre noter:

Komposition handler om, hvordan elementer placeres i billedet for at skabe en visuel balance og fortælle en historie.

  • Reglen om tredjedele: Deler billedet op i tre lige store dele, både horisontalt og vertikalt, og placerer vigtige elementer langs linjerne eller ved deres kryds.
  • Ledelinjer: Naturlige linjer i billedet (veje, bygninger, lysstråler) bruges til at lede seerens blik mod det vigtigste i scenen.
  • Symmetri og asymmetri: Skaber enten balance eller spænding afhængigt af filmens tone og budskab.

I forhold til kamera og billede skelner man mellem følgende:

  • Supertotal (hele scenen)
  • Total (hele personen/objektet)
  • Halvtotal (lidt tættere end total)
  • Halvnær (fra taljen og op)
  • Nær (meget tæt på f.eks. øjnene)

Hvis man vælger supertotal til nær – kan virke meget dramatisk – f.eks. gyserfilm

Perspektiv refererer til, hvordan dybde og rummelighed skabes i billedet, og hvordan kameraets placering påvirker seerens opfattelse.

  • Normal: Optagelse i øjenhøjde.
  • Frøperspektiv: Optagelse nedefra, får subjektet til at virke større, mere magtfuldt.
  • Over-the-shoulder: Bruges i samtalescener for at give en følelse af nærhed og deltagelse.
  • Fugleperspektiv: Optagelse oppefra, giver overblik og kan få en person til at virke lille eller sårbar.

Lys er afgørende for at skabe stemning, dybde og fokus i en video. Man skelner mellem naturligt lys (f.eks. solen) og det kunstige lys (f.eks. lamper, spotlights);

  • Low-key lighting: Bruges til mørke og dramatiske scener med høje kontraster.
  • Back light: Adskiller motivet fra baggrunden og skaber dybde.
  • Fill light: Reducerer skygger og blødgør kontraster.
  • Key light: Hovedlyskilden, der definerer motivet.
  • High-key lighting: Skaber en lys og positiv atmosfære med få skygger.

Lyd bidrager til både stemning og informationsformidling i en video.

  • Dialog/samtale: Lyd, der naturligt forekommer i filmens verden (dialog, skridt, døre der smækker).
  • Musik og lydeffekter (baggrundsmusik, voiceover regn, knirkende døre).

Bevægelse skaber dynamik og kan bruges til at lede seerens opmærksomhed.

  • Kamerabevægelse: Panorering, tilt, tracking eller håndholdt kamera for at skabe forskellige effekter.
  • Motivets bevægelse: Brug af aktører eller objekter, der bevæger sig, kan gøre scener mere livlige.

Hollywood-modellen

Hollywood-modellen, også kendt som den klassiske fortællemodel, er en struktureret tilgang til historiefortælling i film. Den følger ofte en lineær struktur med en tydelig begyndelse, midte og slutning, og den er med til at sikre, at publikum engageres og fastholdes.

  1. Introduktion (Setup):
    • Præsenterer hovedkarakterer, miljø og konflikt.
    • Ender ofte med en inciting incident – en begivenhed, der sætter historien i gang.
  2. Konflikt (Confrontation):
    • Hoveddelen af historien, hvor konflikten udvikles og intensiveres.
    • Karakterer møder forhindringer og udfordringer, hvilket skaber spænding.
  3. Klimaks (Climax):
    • Det afgørende øjeblik, hvor konflikten når sit højdepunkt.
    • Ofte er det her, hovedpersonen træffer en skæbnesvanger beslutning.
  4. Udtoning (Resolution):
    • Konflikten løses, og historien afrundes.
    • Karakterer vender tilbage til en ny normalitet.