Farver er ente primærfarver (blå, rød, gul) eller sekundærfarver (blandingsfarver).
Farvehjulet

Monokromatisk farveskema
Det monokromatiske farveskema bruger kun én farve, men med forskellige toner og nuancer. Ulempen ved det monokromatiske farveskema er, at den nemt kan blive for kedelig, når den ikke gør brug af nogen form for kontrastfarver. Husk dog på at “kedeligt” ikke altid er dårligt. Det kommer helt an på konteksten, og hvad du skal bruge farveskemaet til.

Analogt farveskema
Farveskemaet dannes ved at vælge en primær farve, og derefter to – eller flere – farver umiddelbart ved siden af primærfarven på farvehjulet. Dette giver stadigvæk en rolig og sikker farvepalette.

Komplementær farveskema
Komplementærfarver, også kaldet kontrastfarver, er direkte modsætninger på farvehjulet – for eksempel rød og grøn.
Kontrast mellem de to farver, fanger de ens opmærksomhed, når de bliver brugt sammen, og harmonere godt sammen. Vær dog opmærksom på at overforbrug af skarpe komplementærfarver godt kan blive anstrengende for øjet.

Split-komplementær farveskema
Farveskemaet bruger tre eller flere farver. Dette giver et mere varieret farvepalette, og det er sværere at finde den rette balance og harmoni i farverne.

Triadisk og tetradisk farveskema
Et triadisk farveskema, bruger tre farver i hver deres ende af farvehjulet.
Et tetradisk farveskema bruger fire farver i stedet for tre, som en firkant i farvehjulet.

FARVESKEMAERNE RGB & CMYK

Forkortelsen R G B står for de tre farver der udgør skemaet:
- R = Rød
- G = Grøn
- B = Blå
Man tildeler hver af de tre farver en intensitet mellem 0 og 255, hvor 0 er det mindste og 255 det højeste.
Ved 0 er farven ingenting. Ved 255 er farvekanonen på fuld styrke.
Man kan så regne sig frem til at der vil være 256 x 256 x 256 ca.= 16,8 millioner farver til rådighed.
Man har derfor en større frihed i grafisk design til skærme end til tryk (CMYK har kun 256 farver).
Problemet opstår først, med RGB farver, hvis de er anvendt til at lave trykfiler. RGB farver er lysere og kraftigere og din billedgengivelse bliver derfor ikke korrekt.
Eksempler på farveblanding (rød, grøn, blå).
- (0, 0, 0) er sort
- (255, 255, 255) er hvid
- (255, 0, 0) er primærfarven rød
- (0, 255, 0) er primærfarven grøn
- (0, 0, 255) er primærfarven blå
- (255, 255, 0) er komplementærfarven gul
- (255, 0, 255) er komplementærfarven magenta (rødviolet)
- (0, 255, 255) er komplementærfarven cyan (turkis)
Forkortelsen C M Y K står for de fire farver der udgør skemaet:
- C = Cyan
- M = Magenta
- Y = Yellow
- K = Key Color, som er Sort
CMYK har 256 farver. Alle farver inden for CMYK-skalaen angives med procentuel mætning af farverne. F.eks. er
- (100%, 100%, 100%) = sort
- (0%, 0%, 0%, 0%) = hvid
I HTML-farver bruger man hexadecimale værdier for farverne for at spare på datamængden (CSS-kode). Med hexadecimal skrivning går nummeringen fra 0 til F.

- #000000 = Hvid
- #FFFFFF = Sort
- #FF0000 = Rød
- #00FF00 = Gul
- #0000FF = Blå
- #3D3D3D = Grå
- #00FF00 = Grøn
HEX-koden er baseret på RGB:

Denne hjemmeside lader dig vælge en farve og giver dig hexadecimal-cifrene, som du så kan kopiere ind i en CSS-fil:
https://www.rapidtables.com/web/color/html-color-codes.html
Leg og lær hexa-koder: https://yizzle.com/whatthehex/?n=2
Varme og kolde farver

Shades / Tints / Tones
Skygger, nuancer og toner er med til at skabe variationer i en farve og hvor lys/mørk/intens den skal være.
Skygge
Når du tilføjer sort til en farve, kalder man det en shade (skygge). Det gør farven mørkere. For eksempel, hvis du tager en lys blå og blander sort i, får du en mørkere blå.
Nuance
Når du tilføjer hvid til en farve, kalder man det en tint (nuance). Det gør farven lysere. For eksempel, hvis du tager rød og blander hvid i, får du en lysere rød (lyserød).
Tone
Når du tilføjer grå (en blanding af sort og hvid) til en farve, kalder man det en tone. Det gør farven mere afdæmpet eller “dækket”. For eksempel, hvis du tager en stærk grøn og blander grå i, bliver den mindre intens og mere afdæmpet.

Color Gamut / Farvespektrum
Når vi taler om “color gamut”, taler vi om, hvor mange og hvor præcise farver, en skærm eller printer kan håndtere.
Billede genereret ved hjælp af AI (ChatGPT) m. prompt: “Kan du vise shade, tint og tone og en typografi med bogstav A. Farven må gerne være rød”

HINTS
Når du starter en grafiske opgave op, at du ved at den skal bruges til tryk, så lav den fra start i CMYK.
Vær opmærksom på at farver og kombination af farver kan betyde forskellige ting alt efter målgruppe/lande.
60-30-10-reglen består af 60% primær farve, 30% komplementær farve og 10% f.eks. call-to-action -knapper

Webdesign – obs
- Tekst er ALDRIG ren sort – da det skaber for meget kontrast.
- Ofte er tekst på websider ofte meget meget grå.
- Det er sjældent at bruge ren hvid på en hjemmeside – men derimod bruges en meget meget lys grå i stedet.
Husk at tænke over målgruppens ”handicap”, man skelner mellem 3 typer:
- Et permanent handicap (hvis man mangler en arm)
- Er midlertidigt handicap (hvis man har armen brækket)
- Et kontekstuelt handicap (hvis man har et barn i armen eller en pose i hånden).
Undertekster på tv er også brugbart for andre ”almindelige” som egentligt var beregnet til hørehæmmede.
Ved farveblindhed skal man fokusere på kontrasterne, for det er det den farveblinde kan se. F.eks. også bruge ikoner – ved fejlindtastninger i formularer (trekant) – i stedet for at en boks får en anden farve – det er ikke alle der kan se farver, men alle kan se at der popper en boks op.